Pasning og pleje af beplantning

Værd at vide

Vanding:

Sørg for at nyplantede planter ikke kommer til at mangle vand. Det er dog bedst at vande om natten, hvor fordampningen er mindst og vandet får mulighed for at trænge ned til de dybereliggende rødder. Vand altid jorden godt igennem selvom, at overfladen ser våd ud kan det nemt være tørt længere nede. Nøjes med at vande godt hver anden dag i de helt tørre perioder og så i stedet giv dem en større mængde vand. Dette gør også planterne får et lavere liggende rodsystem, så de har nemmere ved at klare sig i de tørre perioder. Efter et års tid skulle plantere gerne kunne klare sig selv helt. Men på let sandede områder eller i surbundsbedet kan det dog stadig være en nødvendighed at vand i tørre perioder, også efter mange år.

Gødning og kalkning:

Som hovedregel anbefaler vi at man gøder og kalker sin beplantning, under samme principper som ved græsplænen. Vær dog obs på at surbundsplanter ikke må få kalk og også gerne vil have en anden gødning. Dette gælder blandt andet: Rhododendron, Hortensia, Magnolie, Azalea, Lyng, Blåbær mm. Disse skal i stedet have Surbundsgødning f.eks. Animix Rhododendron gødning. Som udbringes hver forår i marts / april, som gives en gang årligt. Man kan dog også give alm. NPK men sørg for at kun, at give ganske lidt og kun et par gange om året.

Beskæring:

Efter nogle år kan din beplantning muligvis godt trænge til en gennemgang, alting bliver hurtigere større og står måske og ødelægger hinanden eller trænger til, at blive tilpasset i formen. Har du ikke selv den store viden om hvordan du bærer dig rigtig ad, så er det en god ide at rådføre dig med en fagmand. Kontakt os eller spørg på den lokale planteskole, hvad tingene kan tåle og hvordan de bør beskæres, inden du giver dig i kast med opgaven. Eller få i stedet os til at gennemgå det hele for dig og få en forklaring på, hvordan du selv kan holde det efterfølgende. Nogle planter kræver tilbageskæring hvert år og nogle skal man helst holde sig helt fra med saksen. Selve tidspunktet for beskæringen er også forskellige fra plante til plante. Så giv dig i agt inden du går i aktion med sav og saks, det du har ventet i årevis på, at der skulle blive flot og mangfoldig, kan ende med at blive ødelagt.

Opbinding:

Ved plantning af høje eller opstammede planter vil træerne oftest have godt af en opbinding. Dette udføres oftest sammen med plantningen. Specielt på vindudsatte steder er det en nødvendighed. Planter der ikke er bundet op, kan komme til at bruge længere tid på at etablere sig. Træer der ikke er bundet op ender ofte med, at vælte og går til eller bliver skæve på grund af manglende støtte. Vi anbefaler derfor, at man lader opbindingen sidde så lang tid som muligt min. 2 år.

Vinterdækning:

Ikke alle planter kan tåle den danske vinter og kræver derfor ekstra vinterdækning. Dette er f.eks. roser, frostfølsomme stauder / løg og sydlandske plantearter. Planter i buskform dækkes gerne med fyrtoppe eller grangrene fra oktober til marts / april. Planter der visner ned kan med fordel dækkes, af et ekstra lag blade og grene eller med halm og klar plastik. Nogle sydlandske planter tåler slet ikke den kolde danske vinter og skal graves op og sættes frostfrit vinteren over, dette gælder bl.a. Georginer, Fuchsia, Citrus mm. Der kan være lidt forskel på, hvordan disse typer skal opbevares. Citrus skal gerne stå lyst men frostfrit, mens mange af de andre typer gerne skal lægges et mørkt sted vinteren over. Fælles for alle planter der er vinterdækket er, at man skal passe godt på når foråret melder sin ankomst. Sørg for ligeså stille at få planterne til ,at komme ud af deres vinterdvale og vend dem lidt efter lidt til virkeligheden igen, så man ikke risikere frostskader på nye knopper og fremdrivning af frostfølsomme skud.

Cookie- og privatlivspolitik