Pleje og vedligehold af græsplæne

Værd at vide

Anvendte græssort:

Vi anvender som hovedregel altid Hunsballe’s – Villablanding. En sund og yderst robust græstype som består af alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Denne type har specielt nemt ved at etablere sig på specielt tørre arealer og er altid hurtig til at komme i gang.

Evt. eftersåning anvendes det første år Villablandingen, men herefter skal man i stedet anvende Hunsballe’s – Villaturf som er en noget langsommere type, der passer bedre i vækst med en ældre plæne.

Se mere under afsnittet – Generel pleje.

 

Gødning:

For at plænen bliver kraftig, grøn og sund, kræver det at man er god til at gøde sin græsplæne. Desuden giver en korrekt gødning græsset bedre muligheder for at overleve ved strenge vintre. Ved udbringning af gødning i små mængder rimelig ofte, undgår man den eksplosive vækst, som oftest kommer når man giver større mængder få gange om året. Vi anbefaler at man som minimum tilfører gødning til sin græsplæne 4 gange årligt. En god plænegødning er en NPK (N = kvælstof, P = fosfor, K = kalium) med ekstra tilsat svovl og magnesium. Vi bruger som standard NPK 14-3-18 eller 15-2-17 kan også anvendes. Disse er alm. plænegødninger som er afstemt til at give plænen den tilpas mængde næringsstoffer den har behov for i løbet af en sæson. Denne type kan også anvendes til størstedelen af havens resterende bede, se under afsnittet med beplantning.

Udbringnings datoer og mængde (kg. pr. 100 m2)

– Ved udbring 4 gange om året (minimum):

  • Ca. 2 kg. i april (eller vækststart)
  • Ca. 2 kg. i maj
  • Ca. 2 kg. i juli
  • Ca. 2 kg. i september

– Ved udbringning 6 gange om året:

  • Ca. 1,3 kg. i april (eller vækststart)
  • Ca. 1,3 kg. i maj
  • Ca. 1,3 kg. i juni
  • Ca. 1,3 kg. i juli
  • Ca. 1,3 kg. i august
  • Ca. 1,3 kg. september

Er man i tvivl om jorden trænger til noget ekstra eller om der mangles nogle af mikro-næringsstofferne kan man få foretaget en jordprøve, som kan give dig et overblik over hvad jorden mangler og samtidig kan du få en strategi over hvad der vil være optimalt, at gøde med de kommende år frem.

Kalkning:

Kalk er i bund og grund lige så vigtig som gødningen. Mangler jorden kalk dvs. er surhedsgraden i jorden for lav, kan græsset ikke optage gødningen optimalt. Man tilfører derfor kalken, for at holde en fornuftig surhedsgrad. Ved for lav surhedsgrad giver man også dannelsen af mos ekstra gode betingelser, da mos sætter stor pris på sur jord og i og med græsset får sværere ved at konkurrer pga. den manglende evne til at optage næringsstoffer, går der ikke mange år før mosset har udkonkurreret græsset. Kalk kan både købes i pulverform og i perler, begge har lige god virkning. Det anbefales at udbringe kalken i vinterhalvåret hvor græsset ikke er i vækst. Da det tager noget tid før kalken er opløst og forsvundet, reducere man samtidig svineriet af kalken på belægninger mm. da det ikke kan undgås, at man vil slæbe det med rundt ved ophold i haven. Er man i tvivl om jorden trænger til kalk kan man ligesom ved gødningen får foretaget en jordprøve for at se om der er behov for mere eller mindre. Eller selv købe en PH – test for at se hvordan surhedsgraden i jorden er.

Vanding:

Som hovedregel anbefaler vi at man ikke går i gang med at vande sin plæne, hverken ny eller gammel. Ved nyetablerede græsplæner der bliver vandet, vil rodnettet kun udvikle sig i de øverste jordlag, i stedet for at søge længere ned for at finde fugt. Dette bevirker at græsset nemmere svides ved senere udtørring. Nye frø som har fået tilpas vand til at spirer, men kort tid efter udsættes for udtørring, vil oftest gå til grunde. Frøet har kun mulighed for at spirer en gang. Vil man dog vande anbefaler vi at man vander om natten, hvor fordampningen er mindst, og så giver hele plænen min. 25 mm. vand af gangen.

Klipning:

Når den nye græsplæne er fremspiret, klippes græsset første gang når det har nået en højde på 5 – 8 cm. Derefter sænkes klippehøjden gradvist til 3 – 4 cm. som alm. klippehøjde. Ved for lav klipning udsættes græssets modstandsdygtighed kraftig både med hensyn til sygdomme, tørke og slid, da græssets rodnet vil bruge al energi på at danne nye blade. Desuden vil alm. ukrudt og mos have bedre betingelser for at etablere sig. Ligeledes vil en plæne der er for høj, komme til at skygge for sig selv og blive åben i bunden. Regelmæssig klipning er dog at foretrække, for at holde din plæne tæt og kraftig. I tørre perioder bør man dog øge klippehøjden en smule for at undgå udtørring.

Generel pleje:

For at holde din græsplæne flot og i orden, kræver den lidt ekstra. Selvom at græs afklip har en gødningsværdi, anbefaler vi dog at man fjerne dette efter klipning og anvender det i nogle af havens andre bede i stedet. En gennemrivning flere gange om året er at foretrække, for at fjerne uomsat organisk materiale som f.eks. græs, blade og andet affald og dermed skabe lys og luft til bunden. I stedet for gennemrivning kan man også anvende en plænelufter(vertikalskærer), som er endnu mere effektiv, idet at den også går ned og skærer rødderne på græsset og lufte det øverste jordlag, så græsset igen kan formere sig og blive ekstra tæt. Man skal dog sørge for at sin plæne er i god vækst, når man udsætter den for denne behandling, så man ikke risikere at det bliver grobund for ukrudt i stedet. I forbindelse med plæneluftningen kan det være en god ide at give plænen en topdressing for, at udjævne evt. huller eller bare pletter. Topdressing er en blanding af 80-100% sand og 0-20% sigtet kompost, som man udbringer i et tyndt lag på max. 0,5 cm. udover hele plænen. Herefter arbejder man blandingen godt ned i græsset, med bagsiden af en rive eller lign. Ved dybere huller tilfører man selvfølgelig ekstra. Efter topdressing er det tit en god ide, at efterså diverse bare pletter og tilfører plænen nyt liv. Ved eftersåning af gamle plæner anbefaler vi dog, at man vælger en lidt mere langsom voksende græstype som f.eks. villa-turf, hvor sammensætningen af græsfrøene nogenlunde svarer til græsset i en ældre plæne. Ved eftersåning af nye plæner skal man sørge for, at efterså med den græsblanding som er anvendt ved såningen. Mængden af frø til eftersåning bør være omkring 3 kg. pr. 100 m2 man sørge for at sin bund er god løs med min 1 cm. løsnet jordlag i toppen og gerne løsnet længere ned med et greb, så frøene har mulighed for at sætte rødder. Husk altid at give eftersået græs fred og ro til at komme ordentlig i gang og undgå belastning og klipning før græsset er godt i gang. Den bedste tid på året for eftersåning er om efteråret, hvor jorden er godt varm og hvor fugtigheden er forholdsvis høj og har man ikke forinden forarbejdet sin jorden med luftning og topdressing, bør man sørge for at sin bund er godt løs med minimum 1 cm løsnet jordlag i toppen og gerne løsnet længere ned med et greb, så frøene har mulighed for at sætte rødder. Husk altid at give eftersået græs fred og ro til at komme ordentligt i gang og undgå belastning og klipning før græsset er godt i gang. Den bedste tid på året for eftersåning er om efteråret, hvor jorden er godt varm og hvor fugtigheden er forholdsvis høj.

Mos og ukrudt:

I alm. jord kan der i de øverste 20 cm. findes op imod 500.000 ukrudtsfrø pr m2 nyetablering af en græsplæne vil ukrudtsfrøene altid have et forspring, da de ikke først skal bruge tid på at opsamle fugt på samme måde som græsfrøene, der i gennemsnit skal bruge de første par dage på at suge fugt til sig. Derfor kan en nysået græsplæne også hurtigt komme til at ligne en ukrudtsmark i starten, men ved gødning og klipning efter forskrifterne, vil græsset efterhånden få bedre betingelser. Hvis man stadig syntes, at ens græsplæne er meget fyldt med ukrudt, kan man dog bekæmpe ukrudtet med plænerens – dette må dog først gøres efter et år. Mange ukrudtsarter kan ikke tåle den hyppige slåning og dør efter kort tid, andre uddør i løbet af vinteren, men der vil oftest være nogle typer som er svær at få bugt med. Det er specielt lave arter, som kan trives under den normale klippehøjde. Disse skal enten luges eller fjernes med plænerens. Ved anvendelse af plænerens skal man sørge for, at græsset er i god vækst og ikke helt nyslået når der sprøjtes, ellers risikerer men at svide græsset. Mos er ikke skyld i at man har en dårlig plæne, det er i stedet når en plæne ikke har de optimale betingelser for at trives, at mosset får mulighed for at etablere sig. Specielt græssets mangel på f.eks. næringsstoffer, for lidt lys, for høj fugtighed i jorden, sur jord (kalkmangel) eller for lav klippehøjde gør, at mosset har bedre vilkår. Derfor er den bedste måde at bekæmpe mos på, at sørge for at sin plæne har de optimale betingelser. Selvom man fjerne en masse mos ved plæneluftning eller ved gennemrivning, hjælper det ikke nok hvis man ikke også sørger for at finde årsagen til hvorfor, at græsset ikke har kunnet klarer sig ordentligt. Sørg for at gøde og kalke efter forskrifterne og sørg for at klippehøjden er tilpas høj. Så nedsætter du risikoen for mosdannelse væsentlig. Vær dog obs på at det i våde perioder, specielt i vinterhalvåret kan være svært helt, at undgå områder med mos i plænen. Da der på dette tidspunkt ikke er nogen vækst i græsset og samtidig en høj fugtighed i jorden. Giv eventuelt disse områder en hurtig gennemrivning i foråret inden væksten i græsset for alvor starter, så sikre du at græsset kommer godt fra . I forbindelse med start i den nye sæson.

Cookie- og privatlivspolitik